Fem klassiske destinationer for en romantisk weekend
Tjekkiet er som selvskabt til en romantisk weekend. Flere tjekkiske byer og steder tilbyder romantik i lange baner. Tag trygt afsted med din elskede, I bliver med garanti ikke skuffet.

Romantik i luften i Prag

Romantik og historie har altid været tæt forbundet. I Prag når de en højere enhed. Prags smalle gyder, mystiske kroge i den gamle by, arkitektoniske perler fra forskellige historiske perioder på hvert gadehjørne og byens smukke haver og parker er som skabte til en romantisk weekend. Prag har sin særlige charme i en hvilken som helst årstid, så der er romantik i luften, uanset hvornår I kommer. I kan slentre rundt langs Prags berømte flod Vltava (Moldau), udforske Den Gamle By, kvarteret omkring Prags Slot eller for eksempel de maleriske gyder i Prags Nový svět ved Hradčany, hvor det ser ud som om tiden er gået i stå. Er I i Prag om sommeren kan I også overveje en picnic i det grønne, eksempelvis på Prags historiske høj Vyšehrad eller øen Kampa, hvis park er som skræddersyet til en picnic med en flaske rød- eller hvidvin! Er vejret ikke til en picnic, kan I altid finde en hyggelig café til forfriskning eller en restaurant med et godt og bredt gastronomisk udvalg. Husk at bestille en flaske tjekkisk vin til maden og er I til den slags, så afslut middagen med Tjekkiets berømte likør Becherovka.

 

Romantik i middelalderen

Český Krumlov, beliggende ved Vltava (Moldau) flodens sving er en sjælden arkitektonisk perle. Byen er af samme grund optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. I Český Krumlov kan I drømme jer tilbage i middelalderen. Ikke mange byer i Europa kan præstere et sådan helhedsbillede af middelalderen som Český Krumlov. Her kan du slentre rundt med din elskede i byens brogede gader og nyde byens mange seværdigheder. Heriblandt byens unikke slotskompleks med Europas best bevarede barokteater og slotspark med en rokoko springvand eller den gotiske Skt. Vit domkirke. Måske er I heldige at være i Český Krumlov under en af de mange festivaller og kulturarrangementer, der med jævne mellemrum afholdes i byen. Den gamle bydel emmer af liv, her er caféer og restauranter til enhver smag. Mange af restauranterne holder sig til gamle lokale retter og det giver en unik mulighed for at afprøve den lokale gastronomi.


Romantisk weekend i lille Prag

Byen Olomouc ligger i Mæhren og er kendt for sin historiske bykerne, som på mange måder kan minde om en miniatureudgave af Prag. Byens mange historiske bygninger, kirker og paladser skaber også her en uforglemmelig romantisk stemning. I Olomouc dog med langtfra så mange turister som i Prag. Olomouc er kendt for sine historiske monumenter, især den 32 meter høje barokke Tre Enighedssøjle, som er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv og har desuden en lang række interessante museer, parker samt butikker, hvor man kan købe lokale specialiteter, heriblandt Olomoucké tvarůžky. Det er en modnet ost, som er nemt at kende på sin stærke duft og karakteristisk smag. Den er muligvis ikke så romantisk, men alligevel værd at smage. Byens udbud af seværdigheder, restauranter og specialiteter er ganske enkelt oplagt til en romantisk weekend. Olomouc er desuden nem at komme til, det tager kun tre timer med tog fra Prag.

Romantisk weekend med wellness og luksus

Vil du forkæle din partner og opleve ren luksus, er der ingen vej udenom luksus spa-stederne som Chateau Herálec,  Chateau Mcely og Zámek Liblice. Alle tre steder satser på 5-stjernet luksus og kvalitet, så du og din partner bliver forkælet i alle ender og kanter. Der er wellness behandling i alle former, gastronomi og indkvartering i gamle historiske omgivelser. Stedernes smukke slotsparker og naturomgivelser er som skabte til romantiske gåture. Alle tre steder ligger omkring en times kørsel fra Prag, og skulle du finde på at komme i helikopter, kan Chateau Herálec også klare det.

 

Romantik som en kongelig

Vil du følge i den britiske konge Edvard VII`s, Ludwig van Beethovens eller Johann Wolfgang von Goethes fodspor? Så tag på en romantisk weekend til Karlovy Vary eller Marianské Lázne. Mange kendte personligheder har i tidens løb besøgt de berømte tjekkiske kursteder. Det er der naturligvis en god grund til. Tjekkiske kursteder har lange traditioner og mange kvaliteter og hører til blandt de ældste i Europa. Begge byer og flere andre tjekkiske kursteder er oplagte til en weekend i romantikkens tegn. Hvem kan ikke lide wellness, forskellige kropsbehandlinger som giver kroppen velvære, så man glemmer hverdagen derhjemme. Promenere i smukke historiske omgivelser og nyde gastronomiske specialiteter på en af de mange af byernes restauranter. Skal romantikken have en ekstra tand, så indloger jer på byens mest kendte hotel Grandhotel Pupp, hvor mange berømte mennesker har boet og hvor en James Bond filmen Casino Royal er blevet optaget. At bo på hotellet er en oplevelse for sig, men husk alligevel også at smage på grandhotellets kager, de er nemlig helt fantastiske.